Kom i gang med dansk 1
ISBN: 978-87-7214-134-3
Forfatter: Lise Røjlby Frederiksen
Illustreret af: Keld Petersen
Kom i gang med dansk 1 er et skriftligt begyndermateriale til indlæring og automatisering af højfrekvente ord og enkle spørgsmål- og svarstrukturer med spørgeordene hvad og hvor. Materialet er inddelt i de tre store ordgrupper: navneord, udsagnsord og tillægsord. Navneordene er endvidere inddelt i emnerne: fødevarer, tøj, kroppen og erhverv. De sidste sider er repetition, hvor ordklasserne blandes. Bagerst i materialet findes en billedordliste, som er inddelt i ordklasser og emner i den rækkefølge, de forekommer i materialet. Materialet henvender sig til tosprogede i alle aldersklasser men er samtidig anvendeligt til alle læse- og stavesvage elever.





